3037 6343 lars.toft@ekml.dk

En turbeskrivelse af Bue Helleskov, Sommertur med ultralet i Europa 2015

Før turbeskrivelsen og de sjove historier, f.eks. om hvordan vores Polske kontakt fik reddet 4 danske piloter ud af klørene på det Polske politi, eller hvordan 4 fly blev væk over de Ungarske skovområder, er det på sin plads at takke Steen Ole Nielsen. – TAK! Det var en fantastisk tur der kun kunne lade sig gøre pga. hans eminente planlægning, både i luften og på jorden.

 

Som altid startede vi flere steder i Danmark, men de fleste kom via Måløv og første ben var til Anklam i Tyskland hvor vi tankede og tissede. Nu kan det godt være at du tænker ”Det skriver man da ikke i et referat fra turen, så bliver det et laangt skriv”. Men i rejseplanen under kommentar for Anklam står ”Tis”, dette kun for at illustrere hvor grundig planlægningen har været.

Alle

Efter dette gik turen direkte til vores gammelkendte destination i Polen, Trzebicz. En kombineret flycampingplads og diskotek. Som altid grillmad og dejligt øl. På grund af opsamling af de sidste fly var der lidt ekstra tid. Her træder Simba i aktion og sammen med pladsen arrangerer han lidt kulturelt underholdning. Godt nok var det helt umuligt at få at vide hvad vi skulle, men som Simba gentagene gange sagde ”Vi skal – Øh…  det bliver godt” Det viste sig at være byens lokalhistoriske museum. Så efter at have kikket på udstoppede dyr, malerier af lokale kunstnere og gamle symaskiner, have vi behov for øl.

epkp

Det var her at 4 danske piloter erfarede at man i Polen ikke må drikke øl på en bænk i parken. Med lidt hjælp fra vores Polske bekendte blev de hurtigt frigivet, og næste dag fløj vi til Pobiednik ved Krakow,. Det siges at den som ikke kender sin historie er tvunget til at genopleve den. Måske var det derfor at Steen havde indlagt et besøg på Auswich. En af historiens store tragedier. Mere muntert var et besøg i saltminerne og erfaringen herfra er: Kommer du gående forbi en restaurant og der sidder 10 danske piloter, betyder det ikke nødvendigvis at maden er god, men snare at køkkenet har så travlt at de ikke også kan nå at servere for dig, før du skal møde ved nedgangen til minen.

Dagen efter fløj vi til Jakabszallas, turens længste ben. Selvfølgelig var der også tænkt over dette og indlagt et besøg hos flyfabrikken Viper i Presov, hvor vi kunne se og prøve deres nye fly. – For øvrigt, fantastisk velsmagende gullasch de havde på menuen. Fra Pobiednik og til Jakabszallas fløj vi alle i formation. Der er gamle flyverotter som kan og ved alt, men for alle andre var det meget lærerigt. Over de store skovområder kaldte Bratislava info en af formationerne og spurgte om position? – Lang pause, meget lang, og så kom turens sjoveste radio kommunikation ”sorry, but i don’t know where i am”. Den blev der grinet en del af, over øllerne om aftenen.

Flyhotel nøgle

Vores hotel i Jakabszallas var fantastisk, med flypakering lige uden for poolen. Fri leg var der også plads til. Nogle valgte at flyve til Budapest andre til Balatonsøen. Desværre var vejret ikke med sø-folket så det blev kun til et kik på søen fra oven. Og så var der Johnny der lod sit gode hjerte løbe af med ham og brugte dagen på at øve landinger med elever. Man lære meget af fejl, men det er dumt at begå dem alle selv. Så der blev indkaldt til et erfaringsudvekslingsmøde om formationsflyvning. Der var mange erfaringer der skulle deles. F.eks. at hvis føre-flyet står for alle opgaver: At planlægge, holde formationen samlet, kommunikere internt med resten af formationen samt stå for radiokontakten til pladser og info, så kan det ske at man ikke samtidig har fingeren på det rigtige sted på kortet. Arbejdspresset kan fordeles mellem andre fly i formationen. Vi talte også om at lang afstand i formationen, giver meget elastik-virkning. Samt hvordan man samler en formation ved at udføre 360 graders sving, med forskellig afstand til centrum og meget andet.

Pool

Dagen efter skulle det afprøves på turen til Kravi Hora. – Det ser bare rigtig professionelt ud ikke at opløse formationen før landing, men kun at forlænge medvindsbenet, for at skabe den nødvendige afstand. Vi landede på Shark fabrikken og det var ikke kun den lækre menu, der fik piloternes øjne til at blive fugtige og munden til at løbe i vand. Igen prøveflyvning og selvfølgelig er der en af vores piloter der bad om at presse testflyet til det yderste. Så den gik i stykker, men kunne dog lande sikkert.

Shark

Vinsmagning i “Free Federal Republic of Kraví Hora in Bořetice” – Måske lidt mere end smagning. Men en dejlig aften og månen var ikke den eneste der var fuld den nat. Resten af turen var en overnatning i altid dejlige Nymburk og så hjem via Eggersdorf

Var du ikke med? Så gik du glip af meget. Men der er en tur igen til næste år. – Vi ses i Albatros  🙂