20130820 formand@ekml.dk

Beretning fra uge 31 turen 2014

Dag 1.

Traditionen tro viste vejret sig fra sin mindre gode side den sidste lørdag i juli. Dagen, som vi alle havde set hen imod, var begyndt med lave skyer og dårlig sigt. Jørgen i papegøjen var taget af sted tidligere men en front, der bevægede sig nordpå, havde tvunget ham retur. Kloge hoveder og ipad-kyndige blev sat på opgaven med at afkode de seneste vejrbulletiner fra internettet og meningerne var delte. Vi blev dog enige om, at vejr og sigt bedst iagttages i luften, og at første stop derfor kunne være Maribo. Med et par timers forsinkelse, lettede 8 fly derfor mod Maribo – dér måtte vi da kunne se, om det var muligt at passere Fehmarn.

Vejret checkes inden afrejse fra Måløv:

 

Deltagerne fra Ringsted havde i mellemtiden besluttet sig for næsten det samme, bortset fra, at de valgte at flyve direkte mod Gedser. Over Nykøbing F. var det heldigvis tydeligt at sigten var god nok til at krydse den direkte vej mod Rostock og dén information blev hurtigt bragt videre til Måløv-holdet, som netop var ankommet til Maribo.

Første officielle stop var Anklam – EDCA, hvor hele holdet med deltagere fra Jylland, Fyn og hele Sjælland efterhånden blev samlet. I alt 19 fly og 33 deltagere. Aksel fra Ringsted var ankommet tidligere fordi det var lykkedes for ham at finde nogle brugbare huller i skyerne. Han var derfor også den eneste, der nåede det planlagte besøg på Otto Linientahl museet. Anklam er en fin flyveplads med MOGAS direkte på apron, lille café, legeplads og gokartbane!

Smuk udsigt fra tårnet i Anklam:

Dagens mål var den lille private flyveplads Trzebicz Novy i Polen hvor vor ven Ryszard ventede med grill og kolde øl. Efter en tur hvor vi måtte krydse lidt mellem CB’er og regnbyer, nåede vi vort mål. Mens vi blev hilst velkommen af Ryszard og hans datter Renata (som bor i Danmark og som var taget til Polen alene fordi vi skulle komme), kunne man se de 19 ultralette danske fly – som perler på en snor – lande på den lille plads. Dieter og Frank fra vor venskabsklub i Eggersdorf var også ankommet, så det var på høje tid til en velfortjent, stor og kold fadøl!!!

19 fly fylder alligevel en del på den lille plads:
Og så var det tid til en velfortjent, stor og kold fadøl!!!:
Renata, Ryczards kone og Ryszard takker for besøget:

Dag 2.

Ryczard sørger godt for sine gæster så vi spiste alle dejlig morgenmad på et nærliggende hotel inden det var tid til at komme videre mod Lubin – EPLU for tankning. Hjælpsomme ildsjæle som Andrzej fra den lokale svæveflyveklub arrangerede MOGAS samt bød på fri landing og kaffe. Da vi ville give lidt drikkepenge for hans ulejlighed, fortalte han at pengene skulle være med til at finansiere et nyt trækfly til erstatning for deres Wilga, som kun havde 20 timer tilbage inden det skulle skrottes.

Tårnet i Lubin & der briefes inden afgang:

Efter et par timers krydsen mellem CB’er og tordenbyger, nåede vi ”bjergene” ved den polsk-tjekkiske grænse. Flot og forunderligt at fornemme hvordan jorden langsomt rejste sig op mod én.

CB’erne udvikler sig undervejs:

Indflyvningen til vort første stop i Tjekkiet – Jaromer – LKJA, bød på smuk udsigt til Josefov-fæstningen og lidt udfordringer pga. den meget brede bane og en drillende vind. Sikkert på jorden blev alle fly tøjret og alle gjorde sig klar til en rundvisning i lidt af fæstningens 45 km underjordiske gangsystem. Højdepunktet var affyringen af fæstningens gamle kanon – et brag der vist kom bag på de fleste! Herefter indkvartering i vores hyggelige pension med dejlig gårdhave og dejlig mad med store velfortjente fadøl.
Josefov fæstningen ligger lige ved indflyvningen til Jaromer og banen er både lang og bred.

I Josefovs katakomber med kanonen affyring:

Dag 3.

Jaromer er én af de uspolerede byer, som ikke har fået glæde af store turistindtægter og EU-midler, så huse og infrastruktur var noget nedslidte. Nogle af os fik heldigvis tid til en lille rundtur i byen inden afgang til flyvepladsen hvor Roman fra firmaet Flying Machines, som producerer Vampire UL, ventede, så nogle kunne få et kort kig i deres hangar mens andre tankede.

Der briefes i den hyggelige gårdhave & tankning i skarp konkurrence med bilisterne:

Efter en kort flyvetur i smukt sommervejr og over fladt landskab, kom vi til den 600 m. lange asfaltbane i Nymburk – LKNY, som udelukkende er en UL-plads. Chefen for pladsen er Robert, som er professionel helikopterpilot i den tjekkiske hær men pladsen ejes af hr. Olda, som også ejer en restaurant og et hotel i nabobyen. En god ting skulle det senere vise sig! Beslutningen om hvorvidt der skulle flyves mere den dag blev hurtigt taget, da det viste sig at Robert havde sørget for at fylde køleskabet med Nymburk øl til DKK 2,50 pr stk!!! Han må være menneskekender ham Robert.

Nymburk airfield:

Gæstfrihed mødte vi overalt og derfor var det nærmest en selvfølge at vi blev kørt i personalets private biler til hotellet, som lå ca. 1 km fra pladsen. Vi inviterede Olda og Robert til at spise med os om aftenen inden vi tog afsked og checkede ind på det dejlige Hotel Ostrov. Og så var det tid til en velfortjent, stor og kold fadøl!!

Når middagen indtages i selskab med dejlige flyvekammerater og fadøl, sker ofte at stemningen bliver høj og der blev da også udvekslet både taler og gaver denne aften. Jeg er sikker på at grundlaget for nye venskaber blev skabt.

 

Dag 4.

Et besøg i Prag var planlagt denne dag. Vejret tillod dog ikke flyvning og vi fik derfor afprøvet de tjekkiske statsbaner. Held i uheld gav det os muligheden for at drikke en velfortjent, stor og kold fadøl!! Prag er en fantastisk smuk by og nogle valgte at besøge det tekniske museum mens andre blot slentrede rundt og nød stemningen.

Hvad er et besøg i pilsnerens land uden et besøg på et bryggeri? Nymburk har sit eget bryggeri, Postriziny bryggeriet og en rundvisning var arrangeret inden vi i bus blev kørt til Oldas restaurant den hvide rose Bila Ruze hvor Olda’s kokke tryllede med dejlige tjekkiske specialiteter og koldt fadøl. Der var ingen ultralette piloter efter det besøg.

Hele holdet foran hotellet & på bryggeri:

Olda byder velkommen i sin restaurant:

Dag 5.

Igen oplevede vi den tjekkiske gæstfrihed da Olda personligt og med hornet i bund, kørte frem og tilbage til flyvepladsen indtil alle var kommet derud! Vejret var igen fugtigt sommervejr med tendens til opbygning af CB’er. 10-12 fly fløj til Letnany flyvepladsen i udkanten af Prag og resten direkte til Vrclabi, vort næste mål.

Letnany flyvepladsen – LKLT ligger lige op ad Kbely militærflyvepladsen, så indflyvningen kræver clearing fra dem og at man nøje følger instruktionerne de giver. Pladsen har to parallelle baner så det gælder om at ramme rigtigt. Tårnet var adviseret om vor ankomst så vi blev dirigeret til nogle hangarer hvor der foregår en produktion af et utraditionelt ultralet fly. Vi fik en rundvisning og en snak med direktøren for Wolfsberg Aircraft som har udviklet Sparrow.

Sparrow er en ny UL i pusher konfiguration & Letnany tower:

Ikke langt fra flyvepladsen ligger Kbely flymuseet som var det egentlige mål for flyvningen til Prag. Robert fra Nymburk kom lige forbi på vej hjem fra sin 24 timers vagt for at vise os det meget store flymuseum med forskellige displays i gamle hangarer. Spændende at se de velrenoverede historiske fly, som er placeret i forskellige tidstypiske udstillinger med biler, våben osv. Tjekkiet har en rig tradition som flyproducent.

Kbely flymuseum & flotte veteranfly på display:

Turen mod Vrclabi bød på CAVOK, flotte landskaber og et kig til en af Tjekkiets stoltheder: Skoda fabrikkerne, som udgør det meste af byen Mlada Boleslav. Slotte, dale og det langsomt stigende landskab vidnede om at vi var på vej op i bjergene igen. Vrclabi flyvepladsen – LKVR ligger i 1.600 ft. med Krkonoše Bjergene i baggrunden og har en meget bred bane. Næsten uhyggeligt når man er vant til Måløvs 285 meter!! I forbindelse med en landing oplevede Henrik og Per turens første tekniske uheld – en punktering. Hjælpsomme mennesker fik dog hurtigt det fixet og vist til en meget favorabel pris.

I bjergene bag Vrclabi & første ”uheld” på turen – en punktering:

Vort hotel Tedec befandt sig for enden af bane 29, og efter at have tøjret alle fly, var det på høje tid til en velfortjent, stor og kold fadøl!!!

Dag 6.

Dagen hvor vi skulle vende snuden nordpå igen bød på lave skyer og regn. Heldigvis havde hotellet mad nok til os alle og efter frokost valgte vi at tage af sted. Efter en times spændende flyvning i marginalt vejr, nåede vi grænsen til Tyskland og det fine vejr og mens nogle valgte ”the low road” valgte andre ”the high road” over skyerne til Eggersdorf – EDCE. Turens andet tekniske uheld opstod da en af papegøjens baderinge punkterede. Det blev, efter flere forsøg, klaret med et lappekit og holdt efter sigende også til landingen i Holbæk.

Die fligende Kiste, restauranten på Eggersdorf, har fået en tiltrængt overhaling men ellers er alt ved det gamle – heldigvis. Vi blev mødt af gamle venner fra Ultraleichtflieger Club “Märkische Schweiz” og de havde arrangeret velkomstmiddag for os – Rinderrouladen! Desværre havde Katrin, den nye forpagter, kraftigt forregnet sig med hensyn til danske ultralette piloters ølindtag og hendes minifadølsanlæg brød mere eller mindre sammen kort tid efter at alle var landet! Heldigvis havde hun sørget for masser af øl på flasker og lovede at skaffe et ordentligt anlæg til næste år! Indkvarteringen foregik lidt kaotisk men alle fik vist en seng til sidst.

Velkomstmiddag:

Dag 7.

Egentlig var denne dag beregnet til skoling og fri leg så nogle tog på tur rundt om Berlin, et par stykker til Peenemünde for at se V2 museet og andre valgte at flyve til Finnow – EDAV med et af Europas største solar-elanlæg på 85 MW. For enden af banen ligger flymuseet i Finnowfurt. De flinke mænd i tårnet hjalp os endda med transfer til museet i en gammel IFA brandbil – sjovt.

Peenemünde, IFA brandbil & Finnow med bunkers:

Om eftermiddagen oplevede Daniel det tredje tekniske uheld. Han oplevede også den fantastisk store hjælpsomhed fra vore tyske venner. Efter at have konstateret at en svømmer i karburatoren var defekt, sprang Dieter til som hjælpende engel, skaffede en ny svømmer og fløj omgående til Peenemünde for at hjælpe.

Om aftenen var der gengældelses middag for vore tyske venner og Katrin havde godt gang i grillen (og øloplukkeren). Heldigvis nåede både Dieter og Daniel tilbage inden al grillmaden var spist. Fantastisk!

Grillaften for vore tyske venner:

Alt i alt en dejlig afslutning på en fantastisk tur.

Dag 8.

Sjovt som ens grænser bliver udvidet når der bliver skubbet forsigtigt til dem. Mon ikke alle føler, at deres flyvemæssige grænser er blevet rykket på turen. Hjemrejsedagen bød igen på marginalt vejr. Skyhøjder på mellem 1300 og 1500 ft og en del vind det meste af vejen mod Rostock. Ingen tegn på lysning indtil vi kredsede lidt over Rostock by for at vurdere mulighederne og lige pludselig var det som om det åbnede sig en vej tværs over Østersøen mod Gedser. Kurs direkte mod Danmark hvor vinden vist bød de fleste af deltagerne på flere udfordringer.

Dejligt at være sikkert hjemme og at høre at alle er landet sikkert i Jylland, på Fyn og på Sjælland.

Stort tak til alle deltagerne for godt og positivt samvær og for en uforglemmelig tur!

Steen