3037 6343 lars.toft@ekml.dk

Det var en skøn julefrokost der blev afholdt i Albatros i går. Næsten 30 medlemmer var mødt op til et overdådigt bord, som mange af deltagerne havde sørget for. Stemningen var hyggelig og lidt spændt under pakkelegen, der gav anledning til megen morskab. Med åbningen af pakkerne blev spændingen udløst.

Formand Lars fortalte lidt om, hvad vi kan have i vente i det nye år vedr. ny skolemaskine, hvis klubbens medlemmer stemmer herfor under en ekstra ordinær generalforsamling. Forslaget om, at vi lige så godt kunne afholde denne med det samme nu, hvor vi var så mange gav ikke helt genhør hos formanden. Udover dette spændende emne var det formandens hovedopgave at sikre, at Årets Albatrosse blev udnævnt. Efter at flere værdige kandidater havde været i spil, faldt valget på Henrik Valore for hans utrættelige arbejde med uddannelserne. Henrik fik overbragt et emblem og takkede for valget. Emblemet, som er nyt, vil blive uddelt til de tidligere Årets Albatrosser.
Aftenen fortsatte med megen god snak og hygge.

Efter oprydningen kunne vi tage hjem med en god fornemmelse i maven og glæde os til næste års julefrokost.

Glædelig jul og godt nytår.

Carsten Svendsen