Et stort til lykke til Thomas som i dag fløj sin første solo tur fra Annisse (EKHE) uden vægten af instruktøren (Jan).
Efterfølgende blev det også til 2 Solo program flyvninger (EKS2) fra Måløv bane 09. Godt klaret Thomas.
Her følger Thomas´s berretning om den store dag
Forhåbentlig er der flere gode aspiranter der får muligheden for at flyve solo i Albatros. Deres flyvning vil nok være anderledes, men jeg oplevede det sådan her.
Jeg må indrømme det er mere overvældende end jeg havde regnet med. Efter et par gode landinger siger instruktøren “Så er det din tur alene”. Når man så sidder for enden af banen, alt er checket tre gange, tænker man kan jeg det her? Efter at have gennemgået landingsproceduren et par gange så er svaret – jo det kan jeg godt og man kan jo altid gå rundt. Om nødvendigt gå rundt flere gange.
Solen skinner, flyet er checket en fjerde gang og jeg giver fuld gas. Jeg bliver lidt overrasket over så hurtigt den er i luften og stiger hurtigere end normalt. Nå, men det skal jo bare reguleres med styrepind og gassen så passer det igen. Alt arbejder som det skal. Jeg er rolig og får et godt overblik. Løber landingsproceduren igennem igen. Højde, fart og kuglen i midten.
Kommer godt rundt i landingsrunden og på finale. Så skal jeg bare følge glideslopen. Men den synker ikke så meget som jeg plejer. Jeg ved hvad man skal gøre. Rorene krydses, det har jeg prøvet før så det bekymrer mig ikke, men ned vil den ikke. Det er fint tænker jeg. Nu ved jeg hvor meget jeg synker på finalen. Fuld gas og går rundt. Finder på plads i landingsrunden, justerer højden på base og finale.
I Anisse ligger der et hus for enden af banen. Det skal man ind over, men ikke for højt og slet ikke for lavt. Banen er i bakket terræn, så det er godt at sætte hjulene på vej op ad bakke inden det går ned igen. Husk at holde næsehjulet oppe til den ikke kan flyve mere. Hopper flyet op igen er det fuld gas, ligeud og rundt. Der er meget man skal vide og tænke over – der er bare ikke tid, så det skal være på rutinen. Den vigtigste information inden instruktøren stiger ud er “Du skal gøre som du lige har gjort. Og husk hvad jeg har lært dig”
Der er ingen tvivl. Teorien fra PPL’en er helt rigtig. Adrenalinniveauet stiger mærkbart. Det hjælper. Der er fokus og koncentrationen er i top. Jeg sigter efter tærsklen. 50 knob, højden passer. Sigter, fart, højde. Igen og igen. Flairer, flyet lystrer som forventet. Kigger ned ad banen. Hjulene rører, holder næsehjulet oppe til den ikke kan flyve mere. Bremser og back tracker. Tænker det lige igennem. Er der noget der kan gøres bedre? Ja, der er lidt her og der som jeg skal øve mig på. Kan jeg beskrive hvordan det skal gøres – nej det er som at holde balancen på cykel – vigtigt, men svært at forklare.
Så taxier jeg tilbage til instruktøren. Han er tydeligt lettet over at det gik godt. Debriefer som vi plejer og han begynder at få lidt farve i kinderne igen. På vej hjem sidder vi og sludrer lidt og jeg spørger om han var nervøs -“Selvfølgelig var jeg nervøs, men du kunne jo godt”. Måske er det sådan at der er to der er udfordret når man skal lære at flyve. Eleven og instruktøren. Det skal man måske tænke over som elev. Forberede sig godt, anstrenge sig for at lære det instruktøren ligger vægt på. Det er jo instruktøren der skal have tillid til at eleven kan det basale inden solo.
På vej hjem i bilen sad jeg og tænkte over turen som jeg altid gør. Løber det lige igennem. Hvad skal jeg fokusere på næste gang. Hvad sagde instruktøren. Hvad skal jeg huske at spørge om osv. Og så tager man sig selv i at tænke med et stort smil – det var alligevel fantastisk at jeg kan flyve en tur og lande igen. Og så kommer de rationelle tanker: Godt vejr, har trænet nogle runder med instruktøren først, begynder held osv. Der skal helt sikkert mere træning – og ydmyghed til. Koldt vand i blodet og vise for sig selv mange gange at der kan landes efter bogen.
Det var en fantastisk oplevelse som jeg håber mange andre får mulighed for at opleve. Instruktørernes udholdende og mange timer ved siden af er det der gør det muligt, det bør vi påskønne.
Mvh
Thomas