Flyveklubben Albatros er baseret på et sæt grundværdier, der udover flyvning også har fokus på sikkerhed,
miljø og bæredygtighed. Det er emner, vi konstant arbejder med for at være en del af den grønne omstilling.
Biodiversitet
Flyveklubben har tidligere, og vil også i fremtiden fremme biodiversiteten i videst muligt omfang. Der er plads
til os alle sammen – også naturen. Det meste af tiden ligger arealerne stille hen til fordel for insekter, padder,
fugle og hvem der nu har glæde af området. Vi har ingen behov for gødning eller ukrudtsbekæmpelse.
Tværtimod er det en fordel, hvis naturen kan passe sig selv og finde sin egen naturlige balance.
Den tekniske udvikling og fremtid
Udviklingen af Ultralette flyvemaskiner sker hele tiden, Ja, faktisk er det her en række nye teknologier tages i
brug første gang. Flyveklubben følger nøje teknologiudviklingen.
Materialerne bliver lettere, flyene bliver til stadighed mere aerodynamiske, propeller forfines, motorerne
optimeres osv. Alt sammen bidrager det til at nedsætte materiale og brændstofforbruget.
I Danmark har der nu været flyvning med eldrevne fly i et par år. Selvom flyvetiden er begrænset til en time
så peger det alligevel i den rigtige retning. Måske brint også kan være en mulighed for længere rækkevidde.
De kommende år vil vise, hvordan man opnår tilstrækkelig lang flyvetid til, at alternativ energi bliver en god
og brugbar løsning.
Sikkerheden er også bemærkelsesværdig. Blandt andet bruges der faldskærmsteknologi i flyet, der sikrer
hele flyet inklusiv besætning, hvis det utænkelige skulle ske.
Sikkerhed
Flyveklubben Albatros sætter sikkerheden først. Det er vores prioritet nr. 1. Fly bliver gennemgået og godkendt med faste intervaller af uddannede medlemmer.
Piloter får ligeledes deres færdigheder gennemprøvet med faste intervaller af klubbens instruktører.
Flyve instruktører og materialekontrollanter kommer på kursus med jævne mellemrum for at bevare den høje
standard.
Klubarbejde og fællesskab
Flyveklubben Albatros er en flyveklub, der bygger på frivillig ulønnet arbejdskraft. Det er i sig selv et sundt
princip. Det skal være lysten og arbejdsglæden, der driver værket. Det sikrer sammenhold og gensidig
respekt uanset hvilket job man har, økonomisk formåen, alder og hvorfra i verden man kommer.
Flyveklubben Albatros går ind for genbrug og bæredygtighed alle de steder, hvor det er praktisk muligt samt
økonomisk forsvarligt. Og på en måde så æstetikken er i overensstemmelse med de politikker, der vedtages.
Det har gennem alle årene været klubbens DNA, og det kommer det også til at være i fremtiden. Mennesker,
miljø, natur og gensidig respekt. Alt sammen med vores fælles interesse, flyvningen, som centrum.
Miljø har også noget med mennesker at gøre.
Pilotuddannelse
Flyveklubben har sin egen uddannelses sektion (DTO), som er underlagt de normer og regler, der er
udstukket af myndighederne (Trafikstyrelsen).
Alle instruktører, både inden for den teoretiske og praktiske del, arbejder som frivillig arbejdskraft til glæde for
klubbens piloter og elever.
Drift af klubben
Flyveklubben er ikke tilknyttet dagrenovation, Det er de enkelte medlemmer der selv tager affaldet med hjem
til sortering i private containere. Storskrald fragtes direkte til nærmeste genbrugsplads, hvorved udledningen
fra mange skraldebiler reduceres.
Bygninger
Hangarer og klubhus vil i videst muligt omfang blive opført af genbrugsmaterialer og direkte genbrug, for på
den måde at undgå unødigt forbrug af jordens resurser.