20130820 formand@ekml.dk

Vejret var i den grad med os og fremmødet var rigtig stort til vores Forårs vedligeholdelse.
Vi fik lavet følgende:

 

  • Alle banefliserne blev løftet resen af og malet hvide. Det var et stort arbejde og det viste sig ikke helt at være nok med det grus Bjarne og co havde i deres hangar, så det blev nødvendig med et par trailerture til JA.
  • Graffitien blev malet over. Det lykkedes at blande en ordentlig baljefuld maling som matcher lægeboligens grå metalplader meget fint. Der er ikke noget som heldækkende terpentin baseret træbeskyttelse til til en metalhangar. Hangaren på hjørnet med Rans 6’ern og gyroerne blev frisket op i den originale grønne umbra farve.
  • Jan og Bue fik gennemgået henholdsvis alarm/vejrstation og elsystemet. Ledningerne bag køleskabet var slemt plaget af sultne mus.
  • Vi fik ryddet lidt inde i klubhangaren og fik grønne arbejds skabe fjernet. De har ikke været brugt til noget i mange år. Formålet var at skabe mere plads til torsdagsholdet til at få græsslåmaskinerne ud og ind. A-22 er længere end Hawk flyene.
  • Anders havde sørget for pølser/brød/øl/vand, så grill sæsonen blev skudt igang med maner.
  • Til allersidst kom Dan med en ny vindpose, som vi fik sat op.