En flyvetur til Drejø… Vi var 4 gyroer og et fastvinget fly, der besøgte Drejø i lørdags.
Hermed lidt om Drejø:
Drejø er på 4,3 kv.km med ca. 65 indbyggere. I sommerperioden bor der ifølge kromanden, købmanden, flyvepladsejer (siden 2005) og meget mere, Johannes Madsen, 4-500 personer.
Drejø var sandsynligvis beboet allerede i stenalderen for ca. 8.000 år siden, hvilket kan ses af de mange fund af flinteredskaber fra såvel ældre som yngre stenalder. Den første gang vi hører Drejø omtalt på skrift, er i Kong Valdemar Sejrs Jordebog fra år 1231.
Her står: “Østræ Draghøg (Drejø) havde hus, hjort, dådyr og hors.” Formentlig tales her om en kongelig jagthytte, derfor er det sandsynligt at der også har været enkelte fastboende, både til opdræt af hestene og til opsyn med jagthytten. Først 200 år senere i år 1480, vides det med sikkerhed, at der har været fastboende på Drejø, idet Svendborggenserne klager til Kongen over: “at Øboerne på Thorseng (Tåsinge), Østræ Draghø, Skaarø, Hiortø og Byrkholm anvender ulovlige havne og driver købmandsskab og sejllads til Tyskland.” – Svendborg havde da købstadsrettighed.
Indtil år 1535 hørte Drejø under Ærøskøbing Sogn. Det kunne ofte medføre en farefuld kirkesejlads, da al kirkegang foregik med smakkejoller til Ærøskøbing. Overleveringer fortæller om et helt barnedåbsfærd, der forliste og alle druknede. Øens 13 gårdmænd søgte derfor om kongens (Christian d.3.) tilladelse til at bygge egen kirke, og tillige vælge egen præst, – hvilket de fik. I år 1535 blev der bygget et mindre Kapel af kampesten, og til præstens bopæl blev et lille hus stillet til rådighed. Da aflønningsgrundlaget var meget lille, blev Skarø, Hjortø og Birkholm i 1555 indlemmet under Drejø pastorat, og udgjorde hermed Drejø Sognekommune.
Krigsgæld:
Drejøbønderne har aldrig været på hoveriarbejde (vel nok mest af naturlige årsager), men fik selv overskuddet af jorden, som ellers tilhørte Kronen. Tid efter anden overtog adelige lehnsmænd kongernes jorde p.g.a. spillegæld, men Drejø forblev “under Kongens fadebur”, og således kronens fæstere under Nyborg kongeslots gods (dokumenteret 1523) frem til 1660, hvor den p.g.a. krigsgæld pantsattes til Otto Krag på Egeskov gods. (solgtes 1667 til hans enke). I 1766 blev Drejø solgt til Preben Brahe, Hvedholm, der i 1798 lægger den under grevskabet Brahesminde.
1231 – 1667: Øen hører under Kronen, Nyborg kongeslots gods. Øen pantsattes til Otto Krag på Egeskov i år 1660. Solgt til hans enke i 1667.
1667 – 1718: Under Egeskov v/ Anne Holgersdatter Rosenkrantz, enke efter Otto Krag.
1718 – 1766: Elutionsretten købes under Egeskov v/ sønnen Niels Krags enke Sophie Nielsdatter Juel.
1766 – 1798: Under Hvedholm v/ hendes søn etatsråd Niels Krags enke, Sofie Justsdatter Juel til Oberst-løjtnant Preben Brahe, Hvedholm.
1798 – 1870èrne: Drejø lægges under Brahesminde
1870èrne: Under godset Hvedholm. Overgang til selvejebønder og husmænd.
1867 – 1964: Drejø Sognekommune med eget Sogneråd.
Fra 1964 : Under Svendborg Kommune.
Historien fortsætter og du kan læse mere på nettet om øens historie.
Byen brænder:
Skt. Hans aftens dag 1942 går tækkemændene i gang med arbejdet, der skulle forskønne den gamle Præstegård midt i Drejø by. Det er dette år en utrolig varm, solrig midsommerdag. Ikke en vind rører sig her ved middagstid, så det er en tiltrængt pause de svedige tækkemænd får, da præstens kone kalder dem ind til en tår kaffe (og en legal pibe tobak!). Pastor Blum var ikke hjemme, men på vej i sin lille sejlbåd til et Skarøbesøg. Tækkemændenes kaffepause blev kort – og dog, nok længere end de brød sig om. Kl. 14 gjaldede det råb, der kunne få blodet til at isne i enhver Drejøbo: “DET BRÆNDER – DET BRÆNDER”.- På 4 timer blev hele den særprægede By lagt i aske, 11 gårde og 7 huse blev flammernes bytte. Heldigt at dyrene var på marken, og ingen mennesker kom noget til – fysisk, – men det efterlod et ar, der aldrig helt blev overvundet.
Da mændene var på fiskeri og brandvæsenet først skulle have bragt slukningsmateriel til øen fra Svendborg var der ikke meget at redde.
Øen har en kro, hvor vi nød en dejlig frokost, købmand, bibliotek, lokalarkiv og ikke mindst kirken fra 1535.
Johannes kørte os rundt på øen i en velindrettet ladvogn med 6 stole.
Der lever en stor bestand gæs og mindre bestand skaver på øen. Gæssene hærger kornmarkerne og er derfor ikke særlig velkomne. Da der ilfg. Johannes er 5-10.000 stk. er det ikke bare at holde bestanden nede ved skydning.
Du kan leje hyggelige og romantiske ferieboliger på øen.
Der er ølejr med et mange programmer, der hver varer en uge. F.eks. Shamanisme, Qigong, lydhealing, Thai-yogamassage og Nuets Dans, Mindfulness – familieuge.
Hvis du føler dig fristet til at besøge denne skønne ø, kan du kontakte Johannes på 61542573.
En stor tak til Johannes for venlig modtagelse.
Venligste hilsner
Carsten
